Ægtefælledag, lørdag den 24. oktober
For alle, der er ægtefælle til, eller samlever med en person med HC afholdes der 24. oktober ægtefælledag hos Laila og Axel, Fjordparken 22, Handbjerg, 7830 Vinderup

Laila skriver følgende omkring baggrungen for arrangementet:

"Jeg har i mange år deltaget i foreningens arrangementer for ægtefæller og har haft utrolig stor glæde af det. Ægtefælledage har givet mange brugbare oplysninger og mange personligt givende kontakter.

Jeg vil derfor gerne hjælpe og om muligt give andre de samme gode erfaringer. Invitationen gælder ægtefæller/samlevere, og arrangementet foregår her, hvor jeg bor i en lille landsby, Handbjerg, imellem Struer og Vinderup. Der går tog til begge byer henholdsvis fra Vejle og dermed fra Sjælland og fra Århus. Fra Nordjylland skal man skifte i Langå og derfra til Vinderup. Vi vil være behjælpelige med at hente jer på stationen.

Dagen vil blive brugt til forhåbentlig megen snak, gå tur i den dejlige natur her og lidt at spise ind imellem. Alle ægtefæller/samlevere såvel i den midtjyske gruppe og i det øvrige land er velkomne."


Tilmelding til Laila på
- Mail: lailabille@gmail.com
- Tlf. : 97 44 13 32 bedst mellem 12 og 14.00

Program for dagen vil blive tilsendt efter tilmeldingen.
Landsforeningen mod Huntingtons Chorea - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 98 57 53 23