Vil du til ungdomsseminar i England?
Den engelske patientforening afholder den 27. og 28. februar 2010 et seminar for unge og unge voksne i alderen 18 - 35 år.

Selve seminaret har overskriften Decisions, Dilemmas and Disscussions og programmet kan ses på Facebook. Bestyrelsen i LHC har besluttet at støtte 1-2 danske deltagere med hver 2.500 kroner inklusiv deltagelsen i selve seminaret som for udlændinge koster £120. Dette betyder, at alle udgifter over 2.500 kr. skal du selv betale.

Ønsker du at deltage skal du sende en kortfattet ansøgning til bestyrelsen, hvori du fortæller om dig selv og hvorfor det lige er dig, vi skal sende afsted. Ansøgningen sendes til bestyrelsen@lhc.dk

Kravene til dig som ansøger er:
  • at du kan deltage i seminaret
  • at du taler et fornuftigt engelsk da deltagerne fortrinsvis er englændere
  • at du selv lægger ud for udgifterne og gemmer bon’er som efterfølgende refunderes af LHC (op til 2500,- kr.)
  • at du er medlem af LHC

Det eneste vi som forening forventer til gengæld er at du, eventuelt i samarbejde med den anden deltager, vil skrive et indlæg til LHC Nyt og LHC.dk omkring dine oplevelser og indtryk.

Fristen for ansøgning er senest 1. december, hvorefter bestyrelsen evaluerer de indkomne ansøgninger og giver alle besked senest 15. december via mail og hjemmesiden.

På bestyrelsens vegne,

-- Brian Nørremark
Landsforeningen mod Huntingtons Chorea - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 98 57 53 23